Fødselsdage

Vi synes det er vigtigt, at markerer børnenes fødselsdag.

Det er identitetsskabende at være ´midt punkt´, lærer sin alder at kende, vise frem; ´her er jeg´ og øve sig i evt. at dele sit ynglings legetøj derhjemme og vise hvor man bor. Med dette skriv ønsker vi, at formidle nogle rammer for det, at holde fødselsdag sammen og med os i Klokkeblomsten.

Når børn og voksne i Klokkeblomsten har fødselsdag, markerer vi det ved, at sætte flag op ved enten hovedindgangen eller barnets stue samt markere dagen med et opslag på hoveddøren.

Foregår barnets fødselsdag i Klokkeblomsten pynter vi bordet og synger fødselsdagssang, I som forældre kan vælge at medbringe noget spiseligt. Det spiselige kan for eksempel være pølsehorn, pizzasnegle, boller, frugt, kage eller lignende. 

Vælger I at fejre barnets fødselsdag med et besøg derhjemme, kommer vi gerne i formid­dagstimerne til frokost og leg. Gruppen, der inviteres hjem er børnene fra fødselsdagsbarnets stue. Alle børn, pigerne eller drengene. Ved fødselsdage hjemme hos Jer, har vi brug for, at én forældre kommer og henter os. Dels for at vise vej, hjælpe på vej samt være ekstra hånd. 

Både ved fødselsdage hjemme og i Klokkeblomsten kan der bydes på én slags ”sødt”, altså enten is, kage eller slik.

Vælger I at give lidt slik til børnene, ser vi gerne, at dette har en begrænset størrelse og at slikket indeholder et minimum af farvestoffer og konserveringsmidler. Slikket skal nydes hos fødselsdagsbarnet, og bringes ikke med tilbage til institutionen.

Gave; gruppens børn en gave til fødselsdagsbarnet. I skal som forældre ikke medbringe noget

Uanset hvordan I vælger, at markere barnets fødselsdag, så aftal i god tid nærmere med stuens personale. I tilfælde af sygdom blandt personalet kan vi i sjældne tilfælde være nødsaget til at aflyse fødselsdagen hjemme, men tilbyder i stedet at den kan afholdes i institutionen på dagen eller at vi kan komme en anden dag. 

Hip hurra og tillykke med Jeres dejlige poder. Vi ser frem til at fejre dem – med minimum af sukker og maximun af betydningsfuldt samvær og leg.